Studiestart

via GIPHY

I morgen er dagen hvor jeg starter på studie. Det føles mærkeligt at sige højt og jeg får helt sommerfugle i maven bare ved tanken. Eller rettere sagt, så er der en shitstorm af sommerfugle i min mave, like all the time. Jeg føler virkelig mit sabbatår er fløjet afsted. Tænk engang at 1 år kan gå så hurtigt. Det er helt skørt. Egentlig har jeg vidst hvad jeg ville lige siden 10 klasse, så hvorfor jeg valgte at tage et sabbatår, kan jeg faktisk ikke svare på. Lidt flere penge på lommen var nok det der tiltalte mig. Ikke at det føles som om jeg har fået bedre økonomi i løbet af de sidste måneder, haha. Men altså, i morgen starter jeg så på et nyt kapitel, som Financial controller studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. Det er sjovt som stort set alle der spørger ind til hvad jeg gerne vil i fremtiden, tror jeg joker når jeg siger jeg gerne vil uddanne mig som statsautoriseret revisor. Jeg virker ikke som typen, får jeg smidt i hovedet hver gang. På nogle punkter er jeg tilbøjelig til at give dem ret, men så igen, det er skide irriterende i længden, at jeg føler mig tvunget til at forsvare mig selv hver gang! Men i hvertfald så starter introdagene i morgen, jeg har allerede købt mine bøger, stalket mine medstuderende (desværre, intet eyecandy), fundet ud af hvad jeg skal have på og sat mig ind hvad der skal foregå de næste par dage, så alt i alt burde jeg være klar til det nye kapitel. Men åh gud, hvor er jeg nervøs. Lige nu har jeg mest lyst til at grave mig ned i et dybt, dybt hul og aldrig komme op igen. Hvis jeg overlever de næste par dage, lover jeg at komme med en update på det hele. Vi blogges. Forhåbentlig.

U need 2 watch: Scream Queens

scream queens1

Hvis ikke du allerede har set, er ved at se, eller skal til at se serien Scream Queens, vil jeg råde dig til at begynde asap! Den er virkelig latterlig og over the top det meste af tiden, men man bliver grebet af den allerede fra første afsnit. Og hvem elsker ikke en serie spækket med dyrt tøj, drama, bitches og sort humor. Scream Queens handler om en lang række af mord der bliver begået af en mystisk rød djævel på Wallace University, som skaber skræk og rædsel i studenterforeningen Kappa Kappa Tau, der ser ud til at være de eneste den røde djævel er ude efter. Serien ligger både i horror- og komediekategorien og har bl.a. Ariana Grande, Nick Jonas, Emma Roberts og Lea Michele på rollelisten. Og jeg synes virkelig den er værd at se! Der går normalt rigtig lang tid mellem de serier jeg ser og jeg har tit svært ved at finde serier der fanger mig nok til at jeg gider se det hele, men her så jeg hele første sæson på 2 dage. No joke, 2 dage. Alle 13 afsnit, så god er den. Indtil videre er der kun den ene sæson, men sæson 2 skulle eftersigende udkomme d. 20 september i Usa, så forhåbentlig skal vi ikke vente så længe før vi kan se den også!

via GIPHY

An outfit I wouldn’t mind wearing #1

Skærmbillede 2016-08-28 kl. 16.04.18

Tee: Supreme // Skirt: Mads Nørgaard // Shoes: L’F Shoes // Cap: Nasaseasons // Sunnies: Han Kjøbenhavn // Necklace: Hvisk

Normalt er jeg ikke typen der valser rundt i lyserød, eller bare lyse farver generelt, hvis jeg kan komme afsted med at lade være. Men det er lidt som om at der er et eller andet i mit hoved der har slået klik her over sommeren. For det er sgu lige før man nu kan tillade sig at sige at der er kommet liv i min garderobe, hvilket jeg nok ikke har vænnet mig helt til endnu. Men uanset hvad ændrer det ikke på at jeg synes det ovenstående sæt er top sejt, lyserød overload eller ej. Det er nok tydeligt at jeg er lidt af en drengepige, og indtil videre er jeg kun den heldige ejer af Nasaseasons kasketten. Supreme t-shirten skal jeg nok se langt efter. Den var udsolgt inden jeg fik mine pølsefingre i den, så jeg regner stærkt med at gøre et forsøg igen nu på torsdag og så bare håbe på at de har nogle lige så fede ting som de havde i torsdags. Desuden er den fine nederdel fra Mads Nørgaard lige nu på tilbud til 400 kr. hos Dr. Adams, så det er nu der skal slås til, vil jeg mene.

Friday vibes: Good old tunes // male edition

 

Det er fredag og det betyder at dette blogpost, traditionen tro, kommer til at handle om musik. Jeg har en rimelig bred musiksmag hvis jeg selv skal sige det, og som så mange andre af jer, så hører jeg musik en stor del af min dag. For det meste når jeg finder en ny sang jeg godt kan lide, hører jeg den omkring 20 gange i træk, uden at jeg egentlig lægger mærke til hvor mange gange jeg hører den, og så ligepludselig er jeg træt af den, haha. Ellers er jeg god til at høre de samme sange 8 – 10 sange i en periode og så skifte dem ud med nogle nye. Der vil dog altid være nogle sange som man aldrig bliver træt af, sange som man kan spille igen og igen uanset tid, sted og alder, og for mig er det gamle sange som jeg hørte da jeg var mindre! Derfor har jeg fundet 6 af mine gamle yndlingssange, som jeg stolt kan sige jeg har hørt virkelig meget, og som jeg stadig tager mig selv i at vende tilbage og lytte til, hvis jeg nogle gange ikke ved hvad jeg ellers er i humør til. Jeg var storlytter af alle Marios sange, og også 3OH!3 synes jeg var og er mega seje!